Den parasitære varroamide er en stor udfordring for honningbipopulationer rundt om i verden, der er ansvarlig for hundreder af millioner af biers død hvert år.
Varroamider påvirker både asiatiske honningbier (Apis cerana) og europæiske honningbier (Apis mellifera) – de eneste to honningproducerende biarter, der er ansvarlige for produktionen af verdens forsyning af honning.
Indtil 2022 var Australien og Antarktis de eneste to kontinenter, der ikke var inficeret med varroa. I juni 2022 blev varroamider imidlertid påvist i sentinelnældefeber i Australien, hvilket førte til yderligere opfordringer til systematiseret udryddelse af parasitten.
Varroamider er særligt skadelige for honningbier på grund af, hvordan de reproducerer. De lever og formerer sig på larver og pupper af bier i den udviklende yngel – hvilket fører til misdannelse og svækkelse af bierne, samtidig med at de overfører vira. Dette kan være potentielt dødeligt for det generelle velbefindende i en bikube.
Hvorfor et så drastisk svar?
Bier spiller en stor rolle i bestøvningen af de planter, vi spiser – og omkring 75 % af verdens afgrøder er afhængige af bestøvere. Det anslås, at op til US $ 577 milliarder værd af den årlige globale fødevareproduktion er afhængig af biernes bidrag. De er derfor utroligt værdifulde for den globale økonomi.
Udryddelse af mitten er den bedste politik. Varroa truer ikke kun velfærden for den globale honningbipopulation, men også velfærden i vores bredere landbrugssektor.
Israel summer af løsninger
Israel har en lang historie med innovation inden for landbrugsområdet. Faktisk udviklede dette sig stort set af nødvendighed, hvor to tredjedele af israelsk jord betragtes som enten halvtørret eller tørt. Fødevaresikkerhed er derfor afgørende for Israels økonomi, hvor biteknologi er et af de nyeste vækstområder.
‘Start-Up Nation’ har udviklet en række bi-fokuserede eksportvarer – og de kan være lige hvad verden har brug for for at bekæmpe sine bi-problemer.
BeeWise har redesignet bikuben for at forbedre forvaltningen af biernes sundhed. Den har erstattet de traditionelle, 150 år gamle trækassebistader, som vi kender, med sit eget ‘BeeHome’ – en campingvognslignende struktur, der både huser og overvåger bierne og samtidig udfører vigtige biavleropgaver, robotagtigt. Nogle af dets muligheder omfatter et klima- og fugtighedskontrolsystem og skadedyrs- og befolkningskontrol.
Så hvad løser dette?
Bier er følsomme over for temperaturændringer i deres nældefeber. Enhver temperatur under 32,2 og over 35 grader betragtes som suboptimal og kan hæmme sund yngelopdræt. Et vedvarende suboptimalt klima kan i sidste ende føre til den meget reelle risiko for kolonikollapsforstyrrelse (CCD), hvor størstedelen af arbejderbier i en koloni forsvinder og efterlader dronningen og et par sygeplejerskebier til at støtte ynglen. BeeWises problemadvarsler i realtid kan sikre, at enhver ændring i klima eller fugtighed hurtigt kan vendes, hvilket giver et bedre miljø for yngelopdræt og reducerer risikoen for kolonikollapsforstyrrelse.
Som vi har fastslået, fører eksistensen af varroa i bistader til svækkede bier og kan være potentielt dødelig. BeeWises løsning indeholder også skadedyrsbekæmpelse og tilbyder løbende overvågning af skadedyr. Når skadedyr – som varroa – opdages, anvendes ikke-kemisk behandling i realtid. Dette resulterer i en betydelig reduktion i angreb og mindsker i sidste ende kolonitab. ToBe, en anden israelsk pioner inden for biteknologi, har også udviklet et lignende produkt.
Som vi har set, er CCD katastrofalt for bikolonier. Det er en meget reel trussel, der decimerer den globale bibestand – og har haft en særlig effekt på den mest almindelige birace – den vestlige honningbi. Den globale tilbagegang for den vestlige honningbi truer naturligvis den globale forsyningskæde – på grund af den brede vifte af afgrøder, der er afhængige af bestøvning af en bi (dvs. ‘bestøverafhængige’ afgrøder). Mandler, bomuld, avocado, litchi, bær, macadamias, meloner og løg er blot nogle eksempler på bestøverafhængige afgrøder.
Så hvis så mange typer afgrøder (og så mange eksportdollars) trues af vores små venners potentielle sammenbrud, er der så en backup-mulighed? Ja – og det hedder kunstig bestøvning.
Israels Bumblebee AI har specialiseret sig i datadrevet kunstig bestøvning, der efterligner den naturlige bestøvningsproces. Deres Crossbee-enhed udsender en elektrostatisk ladning (ligesom bier gør), der tiltrækker positivt ladet pollen fra afgrøderne, som derefter kan påføres kvindelige afgrøder for at fuldføre bestøvningsprocessen. Inkorporer robotik i blandingen, og du har Robee – en semi-autonom robotenhed, der bruger vibrationer til at fortrænge pollen. Dens to mekaniske arme leverer korte vibrationer til bunden af afgrøder for at frigøre pollen, så det falder på plantens kvindelige blomster.
Er kunstig bestøvning den eneste mulighed?
Hvis kunstig bestøvning er for sci-fi, er der andre muligheder omkring naturlig bestøvning. BioBee bruger humlebier som et alternativ til bestøvning af honningbien. Humlebier er i stand til at pollinere i drivhuse og netstrukturer såvel som i åbne marker og frugtplantager. I modsætning til honningbier opbevarer humlebier ikke honning og skal fouragere dagligt. De er derfor i stand til at arbejde under kolde, overskyede og regnfulde forhold og arbejder hurtigt (op til fire gange hurtigere end honningbier), hvilket fører til mere effektiv bestøvning og derfor større udbytter for avlere. BioBee opdrætter humlebier for at give avlerne en bæredygtig løsning til naturlig bestøvning.
BioBee har også specialiseret sig i biologisk integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM), der giver landmænd gavnlige rovinsekter og mider som et alternativ til hårde kemiske pesticider. For eksempel bruger deres BioFly-mærke steriliserede hanpupper og sterile hanfluer til spredning på landbrugsmarker for at bekæmpe middelhavsfrugtfluer – et andet landbrugsskadedyr.
Mindre bier, mindre honning?
Honningproduktionen påvirkes også af et globalt fald i bestandene af honningbier. Kun syv ud af mere end 20.000 biarter producerer honning.
Bee-io har udviklet en løsning, hvor honning produceres kunstigt uden behov for bier. Deres proces kombinerer naturlige nektarblomster med en unik biologisk proces, der gør nektar til honning. Virksomheden sigter mod at udvikle kultiveret honning via en kunstig bimave, der naturligt efterligner den enzymatiske aktivitet og specifikke processer, der forekommer i en bi’s mave. Bee-io arbejder også på teknologier, der producerer naturlig nektar for at øge kapaciteten i honningproduktionen. Gennem disse teknologier gør Bee-io det globale forbrug af honning bæredygtigt.
Det er klart, at svaret på verdens bi-problemer ligger i israelsk innovation, hvad enten det er ved at overvåge bistadets sundhed og håndtere varroaudbrud eller udnytte humlebiernes magt. Hvis alt andet fejler, kan kunstig bestøvning af afgrøder og kunstig produktion af honning være svaret. Implementeringen af israelske beetech-løsninger er afgørende for at sikre bæredygtigheden af vores globale fødevareforsyning.